Ofte stillede spørgsmål
Generelt
Kan/skal jeg købe bilen, når aftalen udløber?
Det afhænger af, hvilken type leasing du har valgt:
- Operationel leasing → her afleverer du bilen tilbage, når aftalen slutter.
- Finansiel leasing → her skal du efter aftale, når perioden udløber, finde en momsregistreret køber til bilen til den aftalt forventede markedspris.
Kan jeg ændre leasingaftalen undervejs?
Som hovedregel ja – det afhænger dog af selve leasingaftalen og hvis bilen ikke er på forholdsmæssig afgift. Er den ikke det, så hjælper vi gerne med ændringer.
Kontakt os på info@kronekapital.dk eller ring til os på 96703400, så snakker vi om mulighederne.
Kan jeg få bilen leveret fra min lokale forhandler?
Ja da. Vi handler gerne hos din lokale forhandler, hvis du ønsker det. Ellers kan vi finde bilen, og sørge for, at den bliver leveret via din lokale forhandler.
Ved operationel leasing kan der forekomme andre bestemmelser.
Hvordan og hvor afleverer jeg bilen, når leasingperioden slutter?
Det kan du læse mere om her.
Hvordan skifter jeg nummerplader?
Skal du skifte nummer fra gule- til papegøjeplader eller omvendt, skal du sende en mail til info@kronekapital.dk med bilens registreringsnummer. Vi sender del II af registreringsattesten til dig med posten.
Når du har den, tager du hele registreringsattesten med til en synshal, som hjælper dig med omregistreringen. Her køber du samtidigt de nye plader.
Bemærk at vi som leasinggiver skal forblive registreret ejer af bilen.
Hvem opbevarer registreringsattesten?
- Del I sender vi til dig.
- Del II har vi liggende, da vi ejer bilen.
Hvem må køre den leasede bil?
Erhverv
Som udgangspunkt stiller vi ikke krav herom. Dog skal du være opmærksom på, at din virksomhed og forsikringsselskabet kan have visse begrænsninger for, hvem der må køre i bilen, hvilket skal overholdes.
Samtidig må bilen ikke viderelejes, hvis ikke det fremgår af leasingaftalen.
Privat
Medlemmerne af leasingtagers husstand må lejlighedsvis køre bilen forudsat forsikringsselskabet dækker. Bilen må ikke videreudlejes.
Hvad er forskellen på de forskellige leasingformer?
- Operationel leasing – Du afleverer bilen tilbage, når aftalen slutter – og vi tager den økonomiske risiko ved scrapværdien ved udløb.
- Finansiel leasing – Du har den økonomiske risiko og skal efter aftale anvise en køber til scrapværdien, når aftalen slutter.
- Flexleasing – Her betales kun registreringsafgift for den periode, aftalen løber.
Hvad betyder scrapværdi?
Scrapværdi er den værdi, vi forventer bilen har, når aftalen udløber. Ved finansiel leasing er det dig, der efter aftale skal finde en køber til den pris.
Tillægsydelser
Hvordan får jeg en 3. nummerplade?
Det har vi lavet en hel guide om her.
Er der vejhjælp med i leasingaftalen?
Som udgangspunkt er der ikke vejhjælp med i aftalen. Men hvis du har en bil under 3.500 kg., kan du tilkøbe et SOS-abonnement gennem os – så bliver vejhjælp en del af din leasingaftale.
Med abonnementet får du bl.a.:
- Dækning i hele Europa
- Ubegrænset antal assistancer
- Hjælp på stedet
- Bugsering, hvis det bliver nødvendigt
Er der service med i aftalen?
Ved finansiel leasing, er der som udgangspunkt ikke service med i aftalen. Ved operationelle aftaler er det dog muligt at få service med i leasingaftalen, hvis du ønsker dette.
Er der forsikring med i leasingaftalen?
Der er som udgangspunkt ikke forsikring med i leasingaftalen. Du skal derfor selv som leasingtager tegne og betale for din forsikring. Vi stiller krav om, at udstyret er ansvars- og kaskoforsikret.
På person- og varebiler kan vi tilbyde, at en forsikring tegnes hos Codan via Krone Kapital, hvor man månedligt faktureres sammen med sin leasingydelse.
Skader
Hvad gør jeg, hvis bilen/udstyret får en skade – herunder glasskade?
Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab – på nøjagtig samme måde, som hvis du selv ejede bilen/udstyret.
Hvad gør jeg, hvis bilen/udstyret bliver totalskadet?
Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab – på nøjagtig samme måde, som hvis du selv ejede bilen/udstyret, dog skal du anføre, at bilen er leaset hos Krone Kapital, idet erstatningen bliver udbetalt til os.
Udland
Må jeg køre til udlandet i bilen?
Ja, du må gerne tage bilen med til udlandet. Husk bare at medbringe:
- Grønt kort → bevis på, at bilen er ansvarsforsikret (påkrævet i nogle lande uden for EU/EØS). Det får du hos dit forsikringsselskab.
- Rødt kort → dokumentation for, at du har vejhjælp i udlandet. Det kan du få gennem dit forsikringsselskab eller i Rødt Kort-appen.
Bilen må dog ikke bruges permanent uden for Danmark, medmindre du har fået særskilt tilladelse til det.
Er der vejhjælp i udlandet?
Ja, hvis din bil vejer under 3.500 kg., kan du tilkøbe et SOS-abonnement gennem os – så er vejhjælp en del af leasingaftalen. Med dette abonnement får du bl.a.:
- Dækning i hele Europa
- Ubegrænset antal assistancer
- Hjælp på stedet
- Bugsering, hvis uheldet er ude
Økonomi
Kan det betale sig at lease?
Ofte ja – men det kommer helt an på, hvilken bil/hvilket materiel og hvilken aftale du vælger. Leasing kan give både en økonomisk fordel og en tryghed i hverdagen, fordi du kender dine udgifter på forhånd.
Hos Krone Kapital pakker vi ikke noget ind i småt skrift. Vi fortæller tingene, som de er, og hjælper dig med at finde den løsning, der giver bedst mening for dig – uanset om du er privat- eller erhvervskunde.
Leasing kan være en smart løsning, fordi du slipper for store engangsudgifter, får en fleksibel bilordning og kan samle ting som service og forsikring i aftalen.
Kan der ske et skifte af en leasingtager på en leasingaftale?
Ja, som udgangspunkt kan en erhvervsleasingaftale godt overtages af en ny leasingtager, forudsat selskabet kan kreditgodkendes.
Ved et skift af leasingtager fortsætter leasingaftalen på uændrede vilkår.
Hvad er reglerne for beskatning og momsfradrag ved firmabil?
Beskatning: Den beregnes ud fra bilens anskaffelsespris. Du kan se satser og regneeksempler på Skats hjemmeside her.
Læs mere om beskatning af personbiler her
Momsfradrag: Hvis din virksomhed er momsregistreret kan du få delvist momsfradrag på leasingydelserne.
Det kræver at:
- Leasingaftalen skal være på mere end 6 måneder
- Bilen skal anvendes mindst 10% erhvervsmæssigt
Hvis man leaser en ny firmabil kan momsfradraget ændre sig ved genberegning af afgiften, som lovpligtigt skal ske indenfor de 3 første måneder af leasingperioden.
Vi beregner og oplyser den fradragsberettigede moms for dig.
Hvad er max udbetaling, når der er tale om en bil på forholdsmæssig afgift?
Der må maksimalt betales 30% af hovedstolen i førstegangsydelse og løbende ydelser på en leasingaftale.
