Aflevering af leasingbil – sådan gør du
Når din leasingaftale nærmer sig slut, er det tid til at aflevere bilen. Her guider vi dig gennem hele processen, så du ved præcis, hvad du skal forvente – og hvordan du bedst forbereder bilen inden aflevering.
Har du helt styr på processen, kan du gå direkte til tidsbestilling her:
Overblik: Hvad skal du gøre - og hvornår?
Her er et overordnet overblik over hvad du kan forvente af os og hvad der forventes af dig, for at afleveringen af din bil går så smidigt som muligt. Dette gælder operationelle leasingaftaler.
Booking af aflevering
Du booker selv tid til aflevering via bilsalgs bookingsystem – der er flere afleveringssteder i landet.
Se vores afleveringssteder og book din tid her:
Husk: Aflevering skal ske senest på leasingaftalens udløbsdato.
Forbered bilen til aflevering
For at undgå unødige omkostninger, anbefaler vi at:
- Bilen rengøres udvendigt og indvendigt
- Alt standardudstyr og ekstraudstyr lægges i bilen
- Der ikke er private ejendele i bilen
- Serviceeftersyn er overholdt – og dokumentation medbringes
- Skader er anmeldt og repareret, hvis muligt
Har bilen alvorlige skader, anbefaler vi at kontakte os før aflevering.
Gennemgang og rapport
Ved aflevering gennemgår en uvildig inspektør bilen og der laves en tilstandsrapport.
Du modtager kopi af rapporten. Hvis der konstateres skader, der ikke er dækket af almindelig brug, vil du blive kontaktet.
Dette skal du huske ved aflevering
- Bilens registreringsattest (del I)
- Nøgler og evt. ekstranøgler
- Servicebog eller dokumentation for service
- Udstyr, der hørte med til bilen (fx ladekabel, måtter, tagbøjler)
- Evt. ekstrahjul
Efter aflevering af din bil
Hvis bilen afleveres uden bemærkninger, afsluttes sagen automatisk. Hvis der er skader eller mangler, modtager du besked om eventuelle efterregninger.


