FAQ – Erhvervsleasing

Erhvervsleasing kan rejse mange spørgsmål – især hvis det er første gang, du står overfor det. Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål fra vores kunder.

Hvad er forskellen på finansiel og operationel leasing?

Ved finansiel leasing har du selv ansvar for service, forsikring og bilens restværdi. Du har brugsretten, men ikke ejerskabet.

Ved operationel leasing tager vi os af det meste – og i mange aftaler er service og ofte også forsikring inkluderet i prisen. Når leasingperioden er slut, afleverer du blot bilen tilbage.

Vi hjælper dig naturligvis med at finde ud af, hvilken model der passer bedst til dig.

Skal jeg lægge penge ud, når jeg leaser?

Lovpligtigt er der ikke krav om en ekstraordinær førstegangsbetaling ved leasing, hvilket betyder, at du kan få udstyret uden at binde kapital. I praksis indeholder de fleste leasingaftaler dog en ekstraordinær førstegangsbetaling på 10–25 %. Til gengæld giver det en lavere månedlig ydelse.

Hvad med forsikring og service – er det inkluderet?

Det kan det være. Du kan vælge at tilkøbe både forsikring, serviceaftale, vejhjælp, dæk og andre ydelser – så du får én samlet løsning med én samlet regning.

Det er især populært ved operationel leasing, hvor alt skal være nemt og forudsigeligt.

Kan jeg lease en bil, jeg selv har fundet?

Ja! Har du allerede en bil eller bilpakke i tankerne, hjælper vi dig gerne med at lease den. Du behøver altså ikke vælge fra et bestemt sortiment.

Må jeg bruge bilen privat, hvis den er leaset til erhverv?

Det afhænger af aftalen – og skattemæssige forhold. Vi rådgiver dig om firmabilsbeskatning og reglerne, hvis du vil bruge bilen privat, eller hvis dine medarbejdere skal.

Hvad sker der, når leasingaftalen udløber?

Det afhænger af leasingtypen:

Som leasingtager ved finansiel leasing har du hverken pligt eller ret til at købe bilen ved leasingaftalens udløb. Til gengæld skal du på forlangende anvise en momsregistreret køber, når aftalen slutter – det vil sige, finde en, der vil overtage bilen. Du kan altså ikke bare returnere den.

Ved operationel leasing afleverer du bilen tilbage, og kan vælge at lease en ny.

Vi hjælper dig i god tid med at tage det næste skridt.

Hvad med elbiler – kan jeg lease dem også?

Absolut. Vi tilbyder leasing af elbiler og elvarebiler – og kan samtidig hjælpe med opladningsløsninger, rådgivning om rækkevidde, og hvad der bedst betaler sig i din virksomhed.

Hvad er fordelene ved leasing frem for køb?

Kort sagt: Du slipper for kapitalbinding

  • Du får bedre likviditet
  • Du kan fratrække leasingydelsen
  • Du undgår momsudlæg og tinglysningsafgifter
  • Du får mulighed for løbende udskiftning

Leasing er ikke bare en finansieringsform – det er et styringsværktøj for din forretning.

Hvad gør jeg, hvis jeg får brug for at ændre noget undervejs?

Kontakt os. Vi er fleksible og vant til at tilpasse leasingaftaler, hvis dine behov ændrer sig – fx ved vækst, nye medarbejdere eller ændrede kørselsmønstre.

Har du et spørgsmål, du ikke fandt svar på her?

Så ring eller skriv – vi hjælper dig hellere én gang for meget end én gang for lidt.

Kontakt vores rådgivere

Salgschef

Mikkel Skourup Brodin

msb@kronekapital.dk30 21 29 65
Kundechef Vestdanmark

Rikke Jeppesen Haaning

rjh@kronekapital.dk30 21 29 55
Kundechef Vestdanmark

Torben Nyehuus

tny@kronekapital.dk23 44 57 27
Kundechef Vestdanmark

Lars Bo Neldorf

lbn@kronekapital.dk81 77 85 39
Kundechef Østdanmark

Henrik Sommer

hso@kronekapital.dk92 99 66 89