Leasingtyper til erhverv – hvad skal du vælge?
Når du skal lease biler eller andet udstyr til din virksomhed, står du typisk over for to muligheder: finansiel leasing eller operationel leasing. Hos Krone Kapital hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov – uanset om du skal lease én varebil eller en hel vognpark.
Finansiel leasing – fleksibilitet og brugsret
Finansiel leasing er den mest udbredte leasingform blandt danske virksomheder. Her får du fuld brugsret over bilen eller udstyret i leasingperioden, og du står for drift og vedligeholdelse.
Kendetegn ved finansiel leasing
- Du vælger selv bil, model og leverandør – vi sørger for finansieringen
- Leasingaftalen har typisk en fast løbetid og en restværdi
- Du har ansvaret for service og forsikring – med mulighed for at få det med i aftalen
- Ved periodens udløb kan du indgå aftale om køb eller overdrage til tredjepart
Fordel: Du bevarer likviditeten og slipper for store engangsudgifter, samtidig med at du har kontrol over materiellet.
Operationel leasing – bekymringsfri kørsel
Operationel leasing er en all-inclusive-løsning, hvor vi hos Krone Kapital står for både finansiering og vedligeholdelse. Det betyder, at du slipper for uforudsete udgifter og administration.
Kendetegn ved operationel leasing:
- Alle omkostningerne er indeholdt i ydelsen.
- Vedligeholdelse, service og typisk også forsikring er inkluderet
- Du afleverer blot bilen ved leasingperiodens udløb – og kan vælge en ny
- Vi står med restværdien og risikoen
Fordel: Du får fuld budgetsikkerhed og minimal administration. Perfekt til virksomheder, der vil have ro til at fokusere på kerneforretningen.
Flexleasing – lavere afgift og større frihed
Flexleasing er en populær løsning til biler i den lidt dyrere ende, hvor registreringsafgiften deles op i mindre rater i leasingperioden. Det betyder, at du slipper for at betale hele afgiften på én gang og får en mere fleksibel økonomi.
Kendetegn ved flexleasing
- Du betaler kun en forholdsmæssig registreringsafgift pr. måned i leasingperioden. Leasingydelsen bliver dermed markant lavere end ved traditionel finansiel leasing
- Attraktiv løsning til firmabiler med høj beskatning. Dette er især fordelagtigt for biler med høj værdi, hvor du slipper billigere ift. beskatningen
- Ved periodens udløb kan bilen sælges eller aftalen forlænges. Restværdien fastsættes fra start, så du har overblik over økonomien
Fordel: Giver dig adgang til drømmebilen med lavere kapitalbinding og mere fleksibilitet.
Hvilken leasingtype passer til din virksomhed?
Det afhænger blandt andet af hvor mange biler du har brug for, hvor ofte du skifter bil, og hvor meget du selv vil stå for.
Fordele ved leasing
Du får mere budgetsikkerhed
Særligt ved operationel leasing får du en fast månedlig ydelse, der inkluderer alt fra service til forsikring. Det giver ro i budgettet og færre uforudsete udgifter.
Det er populært blandt virksomheder, der har fokus på økonomistyring – og ikke vil bruge tid på regninger og værkstedsregninger i flæng.
Mulighed for attraktive forsikringer og serviceaftaler
Vi tilbyder konkurrencedygtige forsikringsaftaler til personbiler og varebiler – og du kan samle det hele ét sted. Det giver færre regninger og én samlet kontaktflade.
Særligt praktisk for små og mellemstore virksomheder, som ikke har en flådeansvarlig eller tid til ekstra administration.
Lad os finde den rigtige løsning sammen
Det vigtigste er, at leasingløsningen passer til netop din forretning. Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe – uanset om du er i tvivl om leasingform, restværdi, eller hvordan du sammensætter en bilflåde.
Kontakt vores rådgivere






